De anbefaler

CESA har i efteråret 2017, booket Lars til to aftner med foredrag for store plejebørn og deres plejeforældre. Lars fortalte om sit liv og dens udfordringer og mere end 60 personer i vores netværk hørte den utrolige historie.

 

Vi har afholdt mange arrangementer, men ingen med så stor opmærksomhed fra alle deltagere. Lars fortalte helt usentimentalt og besvarede spørgsmål fra unge og voksne. Flere har efterfølgende fortalt, at de har haft gode snakke med deres plejebørn bl.a. om dobbelte følelser overfor forældre, hvad det betyder at være mønsterbryder og om at blive mødt og set af få, men vigtige voksne. CESA laver gerne arrangement med Lars en anden gang.

 

Susanne Faurschou, familieplejekonsulent hos CESA

 

Susanne Faurschou
Mogens Godballe

"Lars har en livshistorie, der er helt speciel og han forstår at videregive den klart, medrivende og usentimentalt. Denne mand har været utrolig meget igennem – alligevel forstår han at formidle den så tilhørerne får respekt og tænker hvordan kan det lade sig gøre?

Hans foredrag egner sig til at alle, der vil lære om livets modgang og hvordan det lykkes ham at få et helt og godt liv ud af det på trods af forhindringerne, der ville have slået de fleste tilbage.

Hans historie fortjener udbredelse – bedre rollemodel findes ikke i hvordan personlig viljestyrke og robusthed - samtidig med at tage de rigtige valg på de rigtige tidspunkter – kan skabe læring og et godt liv."

 

Mogens Godballe, forstander Nordfyns Højskole

 

Temadag på tværs af lærer-og pædagoguddannelsen d. 16. december 2015:

 

"Lars har med sin underfundige, varme og indfølende humor tryllebundet de studerende med sin barske beretning om en anderledes barndom og ungdom, præget af mange svigt grundet fravær af indfølende voksne. Lars har kæmpet sig vej ud af den sociale arv , både i kraft af sin egen styrke og i kraft af mennesker, der har gjort en forskel. Således formår Lars i dag at forholde sig reflekterende til sin egen fortid og dermed at give os andre mulighed for at opnå indblik i og reflektere over hvordan vi bør handle, når vi møder børn, der som Lars vokser op under vanskelige opvækstvilkår.

Jeg giver hermed Lars’ foredrag mine bedste anbefalinger."

Sanne Stensgaard Fusager, Lektor på pædagoguddannelsen i Jelling.

"Jeg hørte Lars' første rigtige foredrag. Han sad ned, fortalte sin historie, rummede de rørende spørgsmål og var særdeles autentisk i sit foredrag.

 

Hvis man ønsker et socialrealistisk foredrag i højeste klasse, så skal man tage fat på Lars, der kan fortælle om samfundets bagside, men også hvordan man kommer videre."

 

Andreas Dyhrberg, Direktør Budskabsfabrikken.dk

 

Alma skrev sådan til mig efter et foredrag

 

"Hej. Jeg var i dag med til dit foredrag, det var vildt godt og ærligt, du skal være stolt af dig selv og hvor langt du er nået i dit liv. Det er nemt at komme langt i livet med den rigtige start på livet, men hårdt, at komme videre når man starter ud med dårlig barndom, opvækst og vilkår. Det har sikkert været en hård kamp, men du klarede den, så endnu engang tillykke med det. Vildt godt klaret og tak for et skønt foredrag som gav en del stof til eftertanke"

 

Alma Bronja, Pædagogstuderende på Pædagoguddannelsen i Jelling.

 

"Vi var til Lars' vanvittigt gribende foredrag en fredag middag, hvor vi normalt styrter hjem fra arbejde for at holde weekend.

Men denne fredag havde vi inviteret vores kolleger til foredraget med Lars og jeg skal lige sige, at han total tryllebandt os alle med hans historie.

Foredraget var simpelthen så spændende og samtidig så ufattelig trist, og jeg tror, at vi alle bare sad og tænkte, at hvis vi dog bare kunne hjælpe ham med at lave det hele om - så alle spøgelserne forsvandt og så han ikke havde det med i bagagen.

Foredraget var så levende og vi kunne slet ikke få nok af hans historie, for Lars fortalte simpelthen så gribende.

Utroligt, at man kan komme igennem sådan en opvækst og blive det menneske som Lars er i dag."

 

Ann Vardar, Souschef, A-kassen i 3F Fredericia

 

Foredrag v. Lars Midtgaard

Copyright © All Rights Reserved - larsmidtgaard.dk